Det sangbares mester.

  Musikforedrag om Ringkøbing-drengen, der blev operasanger med karriere i Tyskland og Italien, men vendte hjem til Aarhus og med udgangspunkt i sit Sangstudie på Lilletorv 2, begyndte at komponere melodier til sange og salmer af Aakjær, Blicher,  Grundtvig, Ingemann og mange andre, også nyere digtere.

Guldmedalje af Paven

 Peter Sand modtog en guldmedalje af Pave Paul den VI, for melodien til pinsesalmen “Kom Sandheds Ånd”.  Oprindelig skrevet af pave Gregor i 840, senere oversat af Luther og ombearbejdet af Grundtvig.

I sin mest produktive periode fra ca. 1970 - 90 skrev Peter næsten  en melodi om ugen. Jeg havde oplevelsen af at følge Peter Sand tæt i den periode, hvor jeg dels var elev i hans sangstudie, dels en god ven og  med ved talrige optrædener som korsanger.

Peter Sand havde den indstilling, at korsang skulle være unisont, flerstemmig korsang ødelagde forståelsen af teksten, og netop det, at melodien skulle fremhæve teksten var den højere mening med hans kompositioner. Derfor var vi aldrig mere end 8 korsangere, oftest 4-6. 

Jeg vil fortælle om Peter Sand, som jeg har oplevet ham og vi skal høre, lære og synge nogle af hans smukke og enkle melodier.  Det viser sig, at når man har hørt melodien, kan man synge med, næsten med det samme, fordi melodien i den grad fremhæver teksten, så den næsten synger sig selv.

Det kunne f. eks være et udvalg af nedenstående salmer:

Salme                                                 Digter                                Salmebogen

 Alle vegne hvor jeg vanker                  Brorson                              668

 Dag til hvile                                        Ingemann                           215

 Dagen viger og går bort                      D. Engelbretsdatter             769

 Helligånden trindt på jord                  Grundtvig                            298

 Kom sandheds ånd                             -                                          300

 Kraften fra det høje                           -                                         287

 Lover Herren                                      Ingemann                            404

 Min Jesus lad mit hjerte få                 Grundtvig                            217

 Ud går du nu på livets vej                   Blicher                               -

  Jul

 Fra himlen kom en engel klar                Grundtvig                         96

 Jeg ser dig lille Bethlehem                    C.v Schädtler ovs.             -

 Maria sad på hø og strå                         Grundtvig                         -

 Nat i Østen                                          Grundtvig                          -

 Se hist i en krybbe                               Luther/Schönning              -

 Venner sagde Guds engle blidt             Grundtvig                        105

 

 

Evt. sammen med en lokal organist eller pianist.

Pianist kan også medbringes til forhøjet honorar, kr. 4500

Aarhus komponisten og operasangeren Peter Sand

Peter Sand synger og dirigerer mig på guitar :-) Fra et arrangement en sommeraften omkring Egå Mølle. Der blev sunget en sang om Egå Mølle med tekst af Rimus og melodi af Peter Sand. Og H.C. Andersens "Det er liv at rejse" med melodi af Peter Sand. Vagn Bilking der havde en vis lighed med eventyrforfatteren, fortalte eventyr i H.C. Andersen kostyme.

H.C Andersen (Vagn Bilking) læser eventyr ved Egå Mølle.

Her følger adskillige presseklip. Herover fra Familiejournalen, hvor journalisten Henry T. Meyer kom forbi når der var noget at berette. Han var noget af en original, men utroligt vidende og morsom. Her var anledningen at Peter havde skrevet melodi til Grundtvigs julesalme "Maria sad på hø og strå" og fået den sendt ud som julekort af Unicef´s børnefond.

Sylvia er den svenske dronning og Victoria er kronprinsessen.

Et presseklip fra Kristeligt dagblad, hænger sammen med billedet herunder.

Mette Fuglø (Kjær-Hansen) 28.07.2019 10:03

Jeg har haft Peter Sand som privat sanglærer. Jeg mener i 1977 og 1978, indtil jeg rejste til Grønland i oktober. Han var en fantastisk lærer. Lever han endnu?

Thorkild Petersen 30.07.2019 17:59

Kære Mette Fuglø
Tak for din interesse for Peter Sand. Jeg er sikker på du stadig kan bruge det han lærte dig. Han døde i 2006, 81 år gammel.

carl gustav sørensen 03.02.2014 11:55

jeg har personligt mødt Peter Sand på Lomborg Ungdomsskole, hvor han komponerede sin melodi til Grundtvigs digt ,Maria sad paa Hø og Straa,.stor oplevelse.

Thorkild Petersen 03.02.2014 12:03

Dejligt du havde en god oplevelse. Hvis du ikke har noden, kan jeg hjælpe.

Nyeste kommentarer

30.07 | 17:59

Kære Mette Fuglø Tak for din interesse for Peter Sand. Jeg er sikker på d...

28.07 | 10:03

Jeg har haft Peter Sand som privat sanglærer. Jeg mener i 1977 og 1978, in...

09.02 | 11:16

Jo, nu har jeg jo ikke oversat alle 200 viser

03.02 | 09:41

Er det muligt at få lov til at få dine oversættelser af Evert Taubes sange?